I denne episode taler jeg med følgeren, Kristoffer West. Kristoffer følger kun folk, han kender på Instagram, og han er kritisk over for influencer marketing. Det er en interessant snak om, om Kristoffer alligevel er blevet påvirket med reklamer på Instagram – og til sidst taler vi influencer marketing på LinkedIn.
Det er mig, der er Josephine Staunsbjerg, og jeg er din vært. Når jeg ikke laver podcast, så rådgiver jeg mine kunder om influencer marketing, LinkedIn og sociale medier generelt i JOST Communication. Jeg har 9 års erfaring i branchen, en kandidat i kommunikation og mit speciale vandt Kforums Specialepris - og det blev springbrættet til JOST. Derudover er jeg også co-founder af konferencen #influenced.