Ecooking har brugt liveshopping længe med stor succes! I denne episode taler jeg med Pernille M. Schmidt, SoMe-Manager hos Ecooking, og liveshopping-ekspert Benjamin L. Henriksen fra Let’s Go Live. Vi taler om, hvad Ecooking konkret får ud af at bruge liveshopping, hvordan de bruger det og hvad de bruger det til.
Der ligger nemlig en rigtig interessant snak i salg vs branding og community. Pernille er ikke bange for at dele ud, så der er virkelig mange guldkorn i denne episode!
Det er mig, der er Josephine Staunsbjerg, og jeg er din vært. Når jeg ikke laver podcast, så rådgiver jeg mine kunder om influencer marketing, LinkedIn og sociale medier generelt i JOST Communication. Jeg har 9 års erfaring i branchen, en kandidat i kommunikation og mit speciale vandt Kforums Specialepris - og det blev springbrættet til JOST. Derudover er jeg også co-founder af konferencen #influenced.